Itlookedliketheendofsomething。
Suyuanlookedtowardthedoors。。。。。。
Faraway,beyondthewallsofYounis,riderswerealreadymovingtowardthecapitalandsomewhereontheroad,GeneralXieZhengwasridingtowardadisasterhestillbelievedhemightbeabletoprevent。ButiheKhanshall,Suyuanalreadykherewasnback。
TheKhanwasthelastoillstanding。
Forafewmoments,heremaineduprightinthemiddleoftheruinedhall,onehandgrippingtheedgeofthetable。
Hisfacehadlostitscolour。HelookedatSuyuanasthoughheweretryingtouandhowthequiet,sicklygirlhehadignoredfhteenyearshadbeethepersonstandingbeforehimnow。
“Suyuan…”
Hisvoicewasbarelyaudible。
Shestaredbackathim。
Thenhiskneesgaveway。
Hecollapsedontothefloor。
Thehallfellstrangelyquiet。
Suyuandidnotmove。
Shelookedathimforalongmoment。
Thereshouldhavebeensatisfa。
Thereshouldhavebeentriumph。
Instead,somethinginsidehercracked。
Asobescapedherthenanother。Suyuancoveredhermouth,butthetearswerealreadyfalling。
“Youshouldhaverememberedher…”
Hervoicebroke。
“Youshouldhaverememberedmymother。”
Shesanktoherknees。
Formonths,shehadimagihismoment。ShehadimagiandingamongtheruinsofeverythingthathadhurtShuranandfeelingnothing。Butnowthatithadhappened,allshecouldthinkaboutwasthewomanwhowouldneverseeit。Hermotherwouldneverknow。
ShewouldneverhearSuyuantellherthatshehadfinallydonesomething。
Suyuanbegantocryharder。Alltherestraintshehadcarriedsincechildhoodseemedtodisappearatonce。
“Youleftherthere。”Shestruckthefloorwithherpalm。“Youleftheralone。”Hervoiceechoedthroughthehall。
“Shewasyourwife。”
Nooneanswered。
“Whydoyouhavetotakeherbeautifullifefromher。”
Anothersobtorethroughher。
“Andyounevercare。”
Suyuanstumbledtoherfeetthenhereyeslandedonthewoodenpillars,thebanners,thetableswheretheyhadcelebratedthatnight。Thepalacesuddenlyfeltunbearablesoshegrabbedaburningtorchfrombesideabrazier。